Natmandsforeningen den 11. marts

Violon Banden med Rebecca Forsberg hærgede Natmandsforeningen i tirsdags, og det var en flot og fornøjelig aften. Der blev spillet Dowland, Purcell, Hume, Castello og Telemann. Sidste nummer var det fornøjelige stykke - Sørgemusik for en kunstnerisk begavet kanariefugl.

Norma i Berlin

I lørdags kunne vi opleve Norma i Staatsoper unter den Linden i Berlin. Generelt en god oplevelse. God opsætning som dannede en fornuftig ramme til en – nå ja operafortælling om en kvinde der mindest talt er psykisk ustabil. Elskeren var løbet bort til fordel for en yngre model, og det kunne man egentlig ikke fortænke ham i.

Jeg fandt dog aldrig ud af, hvad flokken af dervishmunke havde at bestille i en historie fra romertiden. Nå, det har vel drejet sig om, at instruktøren havde brug for noget religiøst og eksotisk, og så tog han lige, hvad han kunne finde. Det er han såmænd ikke den første, som har gjort, men besynderligt virker det nu alligevel.

Silvana Dussmann sang Norma, og havde det ikke været for, at Bellini skrev et belcanto værk, så var det gået godt, men belcanto kræver sikkerhed i de øverste registre og dem klarede vor heltinde – leider – ikke. De yndige triller blev erstattet med nogle undertiden frygtelige skrig.

De andre klarede sig så meget desto bedre. Jeg blev indtaget af Carmen Oprisanu som sang Adalgisa.

Natmandsforeningen den 4. marts

I aftes spillede den engelske Sorel Quartet i Natmandsforeningen. Programmet bestod af Mozarts strygekvartet C-dur K 465 og Sjostakovitjs strygekvartet nr. 4 D-dur opus 83.

Hvis vi skal tage et billede fra rengøringen, så var Mozart en nydelig tjatten rundt med en støvklud, hvorimod Sjostakovitj var en ordentlig omgang med gulvskrubberen og sæbelud, og vi kom ud i alle hjørner og kroge. I kan tro, der blev luftet ud.